Fighter (3-4 pers. hold)

Fighterdistancen er for begyndere, der gerne vil prøve kræfter med Adventure Race for første gang, eller bare ønsker et kortere løb med let orientering og udfordrende aktiviteter.

  • Fighterdistancen har en vindertid på 3-4 timer
  • Længde i alt ca. 35 km
  • Startskud kl. 10.00 
  • Minimumsalder 16 år 
  • 3-4 pers. pr. hold
  • 425,-/pers. inkl. cykel- eller løbetrøje og et måltid mad

 
Discipliner: Orienteringsløb, mountainbike, bike n’ hike, kano, samarbejdsøvelser.

Samarbejdsdimensionen har et særligt fokus på at kunne fungere som gruppe. Det vil sige at kunne hjælpe og støtte hinanden. Som hold skal man kende til ens holdkammeraters styrker og svagheder, så det kan udnyttes i forskellige discipliner. Dette giver det ultimative samarbejde. Et fighterhold skal også sætte fokus på det sjove i samarbejdet med de forskellige discipliner.

Den fysiske dimension handler om kondition, det vil sige at et hold der kan løbe 5 km og cykle, nemt skal komme igennem GEPARD Adventure Race. Fighterdistancen vil have kortere og fysisk mindre udfordrende discipliner end challengedistancen. Der vil dog stadig være discipliner, hvor fighterholdet vil blive presset til at præstere i stressede situationer, men stadig med det sjove ved et løb i fokus. 

Den tekniske dimension refererer til det at mestre færdigheder og/eller teknikker. Det er både at kende holdets kropslige færdigheder og udnytte dette, men også det at kunne forstå orienteringsteknik. Det vil sige at som fighter hold skal I kunne forstå et kort og kunne formå at være på rette kurs mod mål og forskellige discipliner. Derudover kan teknik også handle om teknikken ved brug af mountainbike og andre tekniske udfordringer der vil komme. 

Udfordringsdimensionen handler om det at rykke sig selv og holdet et lille stykke i forhold til det velkendte og sikre. Her kan det være fighterholder går ud af deres komfortzone, for at præstere og opnå resultater. Det skal stadig være på det niveau, hvor løbet er sjovt men også udfordrende både teknisk, fysisk og personligt. 

Gepard Adventure Race er et fantastisk event for alle, der kan lide at blive udfordret med løb, mountainbike og orientering i naturen. Racet vil foregå i det skønne og til tider barske landskab omkring Thorsminde og Ulfborg. 

Vi skaber et race, hvor alle bliver udfordret uanset niveau.

Der er samtidig anledning til nogle enestående oplevelser sammen med familie, venner og kollegaer.

Udover en anderledes og fantastisk teambuildings oplevelse i tæt kontakt med den danske natur, vil du som deltagere få samtlige goder: 

  • GEPARD cykel- eller løbetrøje (værdi: 299,-) 
  • Mulighed for overnatning 
  • Mulighed for bad 
  • Gratis lokalt måltid inkl. Øl/vand. 
  • Goodie bag