Løbetræning

Her er nogle gode råd til, hvad du skal overveje før du begynder at løbetræne. Desuden er der lagt nogle løbeprogrammer ind både for begyndere og øvede.
 

Download motionsprogrammerne som pdf (åbner i et vindue):

• Begynder program

​• Halvmaraton program

• Maraton program for begyndere

• Maraton program for let øvede

• Maraton program for øvede


• PDF med "Gode råd om sidestik"


Det er vigtig at sætte sig nogle udfordrende men dog realistiske mål i sin træning. På den måde kan man fejre sine succes oplevelser og derved føle sig ekstra motiveret. Det gælder om at sætte et nyt mål umiddelbart efter det første er opnået. Det giver udover motivationen også den effekt at man nemmere kan presse sig selv det sidste, fordi man skaber en intern konkurrence med sig selv. 

Når man sætter sig for, at man vil igang med at løbetræne, skal man gøre op med sig selv om man ønsker at løbe i en klub, alene eller måske sammen med en nabo, bekendt eller lign.. Hver af de forskellige muligheder har hver deres fordele og ulemper.
 

Træning i en klub

Hvis man vælger at træne i en klub, vil man tit være bundet af tid og sted. Det kan være, at man desuden får transport tid hen til det fælles punkt, hvor træningen foregår.

Grunden til at man med fordel kan vælge at træne i en klub, er primært det, at der altid er nogen at træne sammen med og det sammenholdt med alt det sociale, der følger med, når man er en del af en klub og et fællesskab betyder at glæden og følelsen af selvværd og sundhed spirer frem.

Derudover kan det skabe en lille intern konkurrence og det bliver nemmere at presse sig selv lidt ekstra. 

Træning alene

Hvis man vælger at træne alene har man den mulighed, at man kan træne, når tiden tillader det på dagen, og selv vælge intensitetsniveau og den distance man ønsker.

Det stiller dog meget højere krav til ens selvdiciplin at træne alene. Der er ingen der kommer og hiver en op fra sofaen, når træningen kalder eller forventer at man møder op et bestemt sted, så derfor kræver det ekstra stor vilje at benytte udelukkende den træningsform.

Træning med en ven

At løbe med f.eks en nabo eller bekendt kan desuden være en rigtig god måde at starte op på. Det vil hjælpe en med at komme ud og løbe, hvis ens egen motivation halter lidt.

At træne med naboen, en bekendt eller lign. kræver dog de samme udgangspunkter såsom: fritider,ambitioner, fysik for ellers kommer det sjældent til at fungere efter hensigten.

Rigtig god løbetræning fra GEPARD